Hvad så med fremtiden, ja det ved man jo heldigvis ikke. Man siger, at en transplanteret nyre holder ca. 10 år i gennemsnit - og nogle skal jo trække tallet op, så det kan jo ligeså godt blive mig. Jeg føler mig nu heller ikke overbevist om, at de 10 år er den rigtige sandhed, udviklingen går stærk, og man ved i dag meget mere end man gjorde for 10 år siden og dem som i dag har en "gamle" nyre har jo ikke fået den samme behandling, som nytransplanterede får i dag. Så jeg tror, at gennemsnitslevetiden for en transplanteret nyre vil stige i fremtiden.

På den anden sige ved jeg også, at en transplanteret nyre ikke holder evigt, så sandsynligvis skal jeg en have en tur mere gennem møllen - spørgsmålet er bare hvornår. Jeg plejer at sammenligne det med at få en bombe spændt om maven og vide, at en anden har udløseren. Den første tid er man skræmt fra vid og sans, men efterhånden begynder man at fokusere på at få noget ud af livet, mens tid er. Mit håb og mål er at holde den gående indtil begge min piger kan klare sige selv.

Det at have en usikker fremtid er ikke let at håndtere, jeg tænker ikke bevidst så meget over det - men ubevidst tror jeg det styrer rigtig meget, også mere end godt er. Jeg vil helst ikke tage risiko, der skal ligesom være en sikkerhedsmargin, så alt også kan gå - hvis nu. Samtidig har jeg meget travlt, ja "panikalderen" har indfundet sig men af andre grunde end de sædvanlige.