Efter at have fejret juleaften hjemme kun os 4 igennem flere år, syntes vi, at vi i år skulle holde jul hos et hold bedsteforældre. Vi var 11, så det var en anderledes juleaften. Storesøster kan huske, vi tidligere har holdt juleaften hos Mormor og Bedstefar - og hun glædede sig - men Anastasia kan ikke huske juleaften ude, så hun havde på forhånd protesteret noget over, at vi ikke skulle være hjemme. Jeg havde dog lovet hende, at Julemanden nok skulle finde hende, selv om hun ikke var hjemme. Et par dage før jul ringede Anastaia til Mormor og fortalte, at hun glædede sig til at holde juleaften sammen med hende og Bedstefar. Det var dejligt at høre.
Vi tog hjemmefra allerede om formiddagen, så vi kunne hjælpe Mormor og Bedstefar med at pynte huset op. Anastasia havde forhøjet blodsukker hele dagen - lige indtil julegaverne var pakket op. Derfor gav vi en del ekstra insulin. Blodsukkeret var dog kun højt, indtil julegaverne var pakket op. Så faldt blodsukkeret markant. Vi havde frygtet, at kateteret ikke virkede, men det har været spændingen, der har påvirket blodsukkeret. Vi måtte derfor til at give ekstra slik for at blodsukkeret kom op igen. Det havde Anastasia ingen problemer med! Anastasia er altså kun 8 år, men hun er godt nok dygtig til at vente på, vi andre også får lov til at åbne julegaver.
Klokken var langt over mindnat, inden vi kom i seng. Jeg havde sat vækkeuret til klokken 4, hvor jeg så målte blodsukker. Det var stadig lavt, så jeg måtte proppe rosiner i den sovende Anastasia. Klokken 5 vågnede hun og skulle tisse - det var heller ikke mærkeligt med så mange sodavand, som hun havde drukket. Til morgen var blodsukkeret helt fint, så juleaften gik helt fint uden uoverskueligt blodsukker.
Vi har ikke rigtig kunnet gennemskue, om Anastasia virkelig tror på julemanden, men nu har vi fundet ud af, at hun virkelig forstår at leve sig ind i rollen med at tro på ham. Da Julemanden kom, fortalte hun ham (hende), at hun altså ønskede sig en ægte hest. Da troede jeg, at Anastasia endnu ikke havde gennemskuet Julemanden. Anastasia har dog tidligere fortalt mig, at hun undrede sig over, Far altid har været på toilettet, når Julemanden kom. Jeg sagde derfor til Anastasia, at Far i år havde været til stede, da Julemanden kom, så det var altså ikke ham, der var Julemand. Hertil svarede Anstasia smilende, at der altså var en anden, der manglede, og det undrede hende, at Julemanden havde armbånd og ring på. Jeg sagde til Anastasia, at Julemanden kun ville komme, hvis man tror på ham - hertil svarede Anastasia: “Jeg sagde jo også kun, at jeg undrede mig.” Så Anastasia har gennemskeuet hemmeligheden om Julemanden, men hun spiller med. Det er super, at hun ikke forsøgte at afsløre hemmeligheden over for de mindre børn.
Anastasia fik heller ikke i år sit største ønske opfyldt: En ægte hest. Men hun fik så mange andre ting. Desværre ønsker en 8 årig sig ikke længere så meget legetøj. Men Anastasia fik masser af tøj - blandt andet med heste på - det var lykken. Desuden fik hun blandt andet en skoletaske, som kom med Anastasia i seng. Det var vist den bedste julegave.
Juleaften var skøn. Der var slik fremme, og Anastasia fik selvfølgelig også noget. Hun klagede en enkelt gang: “Det er altså træls at have sukkersyge, så man ikke må få lige så meget slik som de andre.” Men vi var nødt til at veje slikket af - vi kan ikke bare sige “tag bare frit fra skålen”. Det synes, Anastasia var lidt træls. Men hun havde alligevel en dejlig julefaften. Hun sluttede i hvert fald sdgen/natten af med at sige: “Det har været den bedste juleaften i hele mit liv.” Så kan vi ikke ønske os mere!
