Familien med type 1 diabetes

For nylig fik jeg en snak med moderen til Storesøsters veninde. Denne moder kender selv til diabetes i sin familie, og vi kom selvfølgelig også til at tale om Anastasias diabetes.

Hun fortalte så, at på hendes arbejde havde der for nylig været en mand, der var skidt tilpas. Hun spurgte, om hun kunne hjælpe - og måtte vist insistere på, at han lige sætte sig ned, for hun kunne se, at den var helt gal. Han måtte så fortælle, at han netop havde fået konstateret diabetes type 1. Han var ikke glad for at fortælle det, og han bad hende love ikke at fortælle det til andre. Klog som hun er, sagde hun, at hun nok skulle lade være med at fortælle noget… endnu.

For han skal selv sige det. Han skal sige det til sin chef, og han skal sige det til sine kolleger - og alle andre omkring sig. For alle folk omkring ham skal vide, at han har diabetes, og de skal vide, hvad de skal gøre, hvis han bliver dårlig. Hun pressede ham så også og sagde, at hvis han ikke sagde noget, så var hun nødt til at gøre det.

Nu var det en kvinde, der kender til diabetes, og som derfor kender til symptomerne på lavt blodsukker, der opdagede, at han var dårlig. Men man kan da forestille sig, at enhver anden havde accepteret hans afvisning og begrundelse om, at han blot var lidt småsløj.

Men hvorfor i alverden skulle denne mand føle sig flov over at have fået diabetes? Jo, jeg forstår ham jo egentlig godt, for vi støder jo også konstant på folk, der vender ryggern til Anastasia, når hun skal have taget bldosukker.

Men lad os da for pokker få noget mere fokus på diabetes type 1. Lad os få så meget fokus, at folk, der bliver ramt af denne satans sygdom, ikke skal være flove. De skal ikke mødes med fordomme om, at de nok selv er skyld i deres diabetes. De skal mødes med respekt og med hjælpsomhed.

Så mit håb er, at der aldrig mere  vil være en diabetiker, der forsøger at skjule sin sygdom. Las os som medmennesker vise dem respekt og lad dem forstå, at vi er interesseret i at vide, hvordan vi kan hjælpe dem - og lad dem vide, at vi selvfølgelig er klar til at hjælpe, når de får brug for det. På den måde bliver det lidt nemmere for dem at leve med den djævelske sygdom!

Lad os tage den byrde fra deres skuldre, at de skal leve som diabetiker i det skjulte!