Forleden var der forældremøde i Storesøsters klasse. Igennem mange år har kun en af os deltaget i den slags arrangementer. Først var begrundelsen, at vi havde små børn. De seneste 2 år har begrundelsen været, at Anastasia har diabetes, og der er ikke ligefrem nogen, der stiller sig i kø for at passe et diabetesbarn.
Storesøster er ved at have rimelig styr på brugen af blodsukkerapparatet, så vi spurgte hende, om hun kunne tænke sig at være alene hjemme med Anastasia i 2 timer. Og det ville hun gerne. Hun anså det ikke for at være er problem. Anastasia var også helt med på, at hun skulle være alene hjemme med Storesøster.
Så efter aftensmaden drog vi afsted - selvfølgelig efter at have målt blodsukkeret. Vi satte os tæt på døren, så vi hurtigt kunne gå ud, hvis mobilen ringede. Jeg overvejede at ringe hjem undervejs - men jeg lod være. Og Storesøster havde da også helt styr på tingene. Da vi kom hjem, havde Anastasia fået børstet tænder og fået en godnathistorie - og var klar til at blive puttet.
Nu har vi gjort meget ud af, at Storesøster ikke skal have ansvaret for Anastasias diabetes. Hvis Anastasia havde haft et normalt helbred, så havde vi sikkert overladt hende i Storesøsters varetægt for lang tid siden. Men når det er et diabetesbarn, der er tale om, så skal man lige være sikker på, at ældre søskende er helt klar til at påtage sig opgaven.
Som sagt var der ingen problemer overhovedet. Pigerne hyggede sig, og vi kunne som forældre begge deltage i et arrangement i skolen. Det bliver vist ikke sidste gang, vi skal prøve at tage ud af huset blot os to - uden børn!
