Anastasias insulinpumpe er indstillet, så det optimale blodsukker er 6.0. Hvis det er lavere, trækker pumpen noget insulin fra ved måltiderne. Hvis det er højere, lægges der insulin til.
Jeg har derfor følt det som en fiasko, når vi ikke rammer et blodsukker på præcis 6.0 - og det sker jo ret sjældent, at vi netop kan ramme de 6.0.
Er det så en fiasko at have et blodsukker på for eksempel 6.5? Nej, det er det vel egentlig ikke. Så nu har jeg bestemt mig for at være tilfreds, hvis blodsukkeret blot ligger mellem 4 og 8. Det er i dette interval, som vi i følge diabetesambulatoriet helst skal ligge i.
Men selv med en pumpe er der stadig mange blodsukkerværdier uden for intervallet 4-8.
Men jeg jubler ekstra højt, når vi rammer de 6.0.
