Arkiv for 27. juli 2010

Ups - vækkeuret var slået fra

tirsdag, 27. juli 2010

Normalt har jeg vækkeuret til at ringe hver nat klokken 3. Jeg er så inde ved Anastasia og måle blodsukker. Men forleden vågnede jeg og syntes, det var lidt for lyst til, at klokken endnu ikke var 3. Jeg kiggede forvirret på uret: det viste, at klokken var 5.

Jeg for ind til Anastasia og målte blodsukker. Det var heldigvis helt fint. Vi havde fået pizza om aftenen, og jeg vidste derfor, at blodsukkeret kunne være lidt specielt. Derfor var jeg også lidt bekymret over at have kikset en måling klokken 3.

Heldigvis var der ingen problemer - og jeg håber også snart helt at kunne droppe målingen klokken 3. Men vi skal lige have helt styr på basalen først, inden jeg tør springe over natmålingerne.