Altid
Altid
En dag, en tirsdag, en god dag, en dejlig dag.
En telefon, et opkald, en stemme knækker, en stemme i smerte, et chok.
En taxi, en tur, en stilhed, en chauffør der ved besked, et mareridt.
En afdeling, et sygehus, en ventetid, et håb, et nok bare.
En prøve, en blod prøve, et skrig, en bøn, et - jeg vil hjem.
En tid, en ventetid, en rask pige på cykel.
Et svar, en sprøjte, en sprøjte af mange, et håb forsvinder.
Et valg – pille/mikstur, et forsøg, en kamp, et par øjne med fortvivlet skræk.
En engle, et håndværk, et se mig, en pille forsvinder.
En læge, en dom, en diagnose – diabetes.
Et spørgsmål, et svar – altid, en læge med tårer, en vished.
En pige, en fremtid ?, en anden fremtid ?
En indlæggelse, en oplæring, en proces, en dag af gangen.
En klovn, et smil, en blodprøve, et enkelt av, en lykke.
En pige, en anden pige, en pige stikkes, en pige i uvidenhed.
En dag.
Et altid.
En sorgløs fremtid forsvandt.
/Far
Min datter Anastasia på 5 år har fået diabetes type 1, verdens gladeste, søde lille pige - hvor er livet urimeligt.
