Familien med type 1 diabetes

Så skete det: jeg kiksede fuldstændigt en natmåling af blodsukker.

Jeg vågnede til normal tid med en fornemmelse af, at jeg havde drømt, jeg slog alarmen på mobilen fra. Og meget hurtigt fik jeg en fornemmelse af, at det ikke var en drøm men virkelighed. 

Jeg checkede med det samme blodsukkerapparatet: der var ingen målinger fra natten!

Jeg ved godt, at det ikke er en katastrofe ikke at måle klokken 3 hver nat. Men nu har jeg hørt alarmen i over 5 måneder og stået op mindst en gang hver nat - og derfor irriterer det mig, at jeg bare har slået alarmen fra uden at stå op.

Heldigvis var der ingen problemer med blodsukkeret om morgenen.

Jeg har flere morgener været i tvivl, om jeg var oppe om natten, så jeg klarer vist nærmest målingerne i søvne. Men ved et check af blodsukkereapparatet har jeg hurtigt kunnet se, at jeg har været oppe om natten.

Men denne gang kiksede det så. Jeg må virkelig have trængt til den søvn, siden jeg sov så tungt, at jeg bare slog alarmen fra uden at gå ind til Anastasia for at måle blodsukkeret.

Normalt har jeg vækkeuret til at ringe hver nat klokken 3. Jeg er så inde ved Anastasia og måle blodsukker. Men forleden vågnede jeg og syntes, det var lidt for lyst til, at klokken endnu ikke var 3. Jeg kiggede forvirret på uret: det viste, at klokken var 5.

Jeg for ind til Anastasia og målte blodsukker. Det var heldigvis helt fint. Vi havde fået pizza om aftenen, og jeg vidste derfor, at blodsukkeret kunne være lidt specielt. Derfor var jeg også lidt bekymret over at have kikset en måling klokken 3.

Heldigvis var der ingen problemer - og jeg håber også snart helt at kunne droppe målingen klokken 3. Men vi skal lige have helt styr på basalen først, inden jeg tør springe over natmålingerne.

Normalt måler jeg blodsukker hver nat klokken 3. Der kan være en vis tidsforskydelse, for hvis jeg vågner klokken 2.30, så står jeg op der og tager målingen - men de fleste nætter er det klokken 3 præcis.

For nylig skulle jeg på seminar med overnatning. Jeg glædede mig til en frinat. Det ville være så skønt at sove en hel nat uden hverken at skulle lytte efter Anastasia eller skulle op klokken 3 for at måle blodsukker.

Men hvad skete der så lige: jo, jeg vågnede klokken 3 - og klokken 5, hvor jeg nogle gange også er oppe for at måle blodsukker. Min underbevisthed er åbenbart allerede klar over, at jeg skal op mindst en gang hver nat.

Nu kunne jeg bare vende mig om på den anden side og sove videre. Men det irriterede mig noget, at jeg vågnede, for jeg havde virkelig set frem til en frinat.