Vi har været på påskeferie – som sædvanlig var vi på camping. Det var den første rigtige ferie vi skulle på efter Anastasias diabetes debut, så det var med lidt spænding, vi drog af sted.
Der var selvfølgelig en masse praktik, som skulle på plads, inden vi drog af sted. Vi skulle have nok medicin/insulin og andre diabetes-remedier med. Den ekstra insulin skulle kunne køles korrekt ned – det kostede lige en reparation af køleskabet i campingvognen. Der skulle pakkes madvarer – så vi var sikre på at have noget, som både Anastasia vil have og må få, og som vi kendte blodsukkervirkningen af.
Alt i alt kan man nok bedst sammenligne det med at skulle på ferie med et spædbarn – der skal pakkes og man skal have gang i huskesedlerne.
Selve ferien forløb sådan set meget godt – dog var der nogle dage, hvor Anastasia var i rigtig dårlig humør. Hvorfor fandt vi aldrig rigtig ud af. Men det faldt sammen med at hendes blodsukker var lidt ”skæv”, så måske var det derfor.
Dog må jeg nok indrømme, at det ikke var en ferie, som vi plejer at holde ferie. Vi plejer ikke ligefrem at passe spisetiderne, når vi holder ferie og tit kommer vi let omkring maden. Endvidere plejer vi at være meget omkring og se diverse seværdigheder.
Påskeferie, sol og strand
Denne gang blev vi mest på campingpladsen og tog på nogle korte udflugter i nærområdet – så vi kunne være hjemme til spisetid. Af samme grund have vi denne gang valg en luksus-campingplads. Det var lige noget ungerne kunne lide – så det var helt sikkert en ferie, som børnene kunne lide. Mens vi voksne nok kedede os lidt.
Konklusionen må være, at på den ene side er det selvfølgelig træls at skulle lave om på sine ferievaner. På den anden side er der vel ikke noget i vejen med at holde ferie, når man har ferie.
