Kontrol på sygehuset

Ξ januar 16th, 2008 | → 0 Comments | ∇ Livet, Sygdom |

I dag har jeg været til kontrol på sygehuset. Sådan set ikke noget særligt, blodprøver, blodtryk og en samtale med en læge og så hjem igen.

Men det er altid en lorte dag, når jeg skal til kontrol. Det begynder næsten altid et par dage før, lige så stille begynder jeg, at blive mere nervøs. Jeg tror aldrig, jeg kommer dertil, at jeg kan være 100% kold. Hvorfor ? ja fordi det sandsynligvis er i forbindelse med et kontrolbesøg, at jeg bliver klar over at det ikke mere går super godt.

Man kan sagtens have en lav nyrefunktion uden, at man mærker noget somhelst – så evt. problemer vil derfor bliver afsløret i blodprøverne i forbindelse med et kontrolbesøg. Situationen bliver ikke bedre af, at man ikke kan få svaret på blodprøverne samme dag. Dette betyder, at lægen først set prøveresulterne dagen efter og hvis, der er problem bliver man så ringet op eller få tilsendet et brev.

Så i praksis ved man først, om alt er ok et par dage efter kontrolbesøget. Når jeg er til kontrol onsdag plejer jeg at ånde lettet op om lørdagen, når posten har været der. Hold kæft, hvor er man dum, at man ikke bare glemmer det hele og lever livet. Heldigvis er det ikke mere så tit at jeg skal kontrol-turen igennem.

Idag oplevede jeg et eksemple på, hvor svær en patient/læge samtale er (godt jeg ikke er læge!). På et tidspunkt sagde lægen, at nyren klarer virkelig flot for en 7 år gamle nyre – isoleret set meget positiv, og jeg vil tror, at det også var meget positivet og opmunternede fra lægens side. Men jeg hørte ham sige, at min nyre var gammel og jeg ved at gamle nyrer snart hører op med at virke! Så jeg blev faktisk lidt chokeret et øjeblik – inden mit rationelle jeg tog over og fik det gjort til en “kæk” kommentar fra lægen

Tags: 

 

Giv en kommentar


Om Mig

    Jeg hedder Lars Skøtt Chris­ten­sen. Jeg er gift og har 2 piger. Jeg arbejder som system­udvik­ler hos Unik System Design

    Jeg blev efter lang tids nyre­sygdom nyre­trans­planteret i 2001 og ønsker med denne blog, at give håb til dem der des­være stadig står på vente­listen til et nyt organ. Og samtidig vise alle andre at organ­dona­tion faktisk giver liv.

FlickR